Allan Olsen spiller for 18. gang i Forsamlingsgaarden Sundeved

Allan Olsen. Foto: Ole Kæhler

Allan Olsen. Foto: Ole Kæhler

8. september 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Snedkermester Bent Staugaard og Forsamlingsgaarden Sundeved præsenterer en unik intimkoncert med Allan Olsen lørdag den 11. november kl.20 og det er 18. gang den lokale snedkermester, Bent Staugaard, har held med at lokke Allan Olsen til egnen. Denne gang til en enestående koncert, helt analog.

Én mand og en hel del guitarer på scenen foran et live-publikum. Mere friskbagt, intenst og håndholdt bliver det ikke. Og da slet ikke, når man som Allan Olsen insisterer på altid at være så godt som uforberedt, idét scenelyset bliver tændt, skriver arrangørerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med et tekst-univers der pendulerer mellem rørende og rablende og med et show, der ofte læner sig mere op ad stand-up, end dansk main-stream, henvender Olsen sig til såvel et ungt som et modent – og altid kræsent – publikum. Og han gør det med saft, kraft og masser af bid.

Der venter publikum en sublim aften med vistnok Danmarks største sanger og sangskriver i den helt perfekte kulisse i Vester Sottrup.

Billetterne kan købes på billetten.dk til en pris på 295 kroner plus gebyr.

5. juni 2026 112, Augustenborg

Mand truede nabo med økse

5. juni 2026 112

Politiet rykkede den 3. juni klokken 18:23 ud til en adresse på Lykkevej i Hundslev efter en anmeldelse om trusler mellem naboer. Anmeldelsen kom klokken 18:23, efter at en uoverensstemmelse mellem to naboer havde udviklet sig. “Der er umiddelbart noget med, at man går forbi et vindue, hvorefter beboeren giver en fuckfinger. Derefter udvikler situationen […]

Læs mere...