Debat: Hvor skal børnene på Kongevej gå i skole når Ahlmann-Skolen lukker?

10. september 2023 Debat Skrevet af: Redaktion

Jesper H. Esbensen, DenKonservative Vælgerforening, skriver:

At Venstrefløjen i Byrådet har udpeget Ahlmann-Skolen til lukning kan ikke komme som nogen overraskelse. Den flotte arkitektur, placeringen midt i byen og de høje karakterer den fik, da den stadig fik karakterer, er et tegn på ulighed og dermed en torn i øjet på Venstrefløjen.

Men hvis man er overrasket over, at flere og flere søger over i privatskoler, så ligger en af forklaringerne her. En folkeskole bliver nødt til at have attraktive tilbud til alle dele af befolkningen og især til dem, der betaler gildet. Hvis man bor i de relativt dyre huse Kongevej og har børn der skal i skole, er det svært at se forældrene sende deres børn i de nedslidte skoler som Ulkebøl, Sønderskov-Skolen og Humlehøj udgør. Måske Dybbøl, der blev renoveret efter en brand, kunne være stedet, men mest sandsynligt er det at de vælger Privatskolen Als.

Artiklen fortsætter under annoncen

I stedet for at nedlægge Ahlmann-skolen – skulle man bruge muligheden for en total renovering at bygningen. Den gamle arkitektur blandet med en moderne og flot tilbygning. Konstrueret så den passer på den nyeste viden om undervisning. Jeg er klar over at dele af skolen blev renoveret efter branden, men man fik ikke den flotte byskole ud af det, som man kunne have fået.

Og hvor skal pengene komme fra?

Man kunne overveje, om det er rigtigt at bygge en masse kollegieværelser til de studerende. Det er selvfølgeligt dejligt, at det går godt for universitetet, men optaget er hovedsageligt udlændinge. Så defakto er velfærdssystemet med det udvidet ud over grænserne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvem bør skatteborgernes penge egentligt bruges på?

9. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Hvad med badebroen ved Fluepapiret?

9. maj 2024 Samfund

Hvad med badebroen? Sådan er der mange mennesker, der spørger Tom Sivertsen, når de besøger Strandens Ishus Badebroen ved Fluepapiret blev hårdt ramt af efterårets stormflod og i takt med, at foråret gik, så begyndte ejeren af Strandens Ishus at blive bekymret for, om der i det hele taget kommer en ny bro. “Heldigvis har […]

Læs mere...