Tidligere var der Helligblodsmarked – nu er der landsbymarked

Fra et tidligere landsbymarked. Foto: Lysabild landsbyråd

Fra et tidligere landsbymarked. Foto: Lysabild landsbyråd

12. september 2023 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

I weekenden er der landsbymarked i Abildgården ved kirken og præstegården i Lysabild. I middelalderen var der Helligblodsmarked, men i nyere tid – siden 2010 – har menighedsrådet og landsbyrådet arrangeret et årligt marked.

Der er rigtig god opbakning til markedet med boder og aktiviteter. Spejderne i Lysabild har bygget stridsvogne, som man kan låne til ræs, og Lysabild børneunivers arrangerer både ringridning, tyskquiz og en naturstafet. I kirken er der i forbindelse med kunstudstillingen en kreativ workshop, og Landsbyrådet har sørget for halmballelabyrint og ansigtsmaling til børn. Alle aktiviteter er gratis, skriver arrangørerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lørdag klokken 13.30 er der Bike & Run, som er et motionsløb for alle. Der er gode præmier at vinde og man kan tilmelde sig individuelt eller i grupper

I kirken er der kunstudstilling ved den fynske kunstnergruppe, Ansigt til ansigt. Tre af kunstnerne er til stede både lørdag og søndag.

Læs hele programmet på Lysabild Landsbymarked, hvor man også tilmelder sig Bike & Run.

8. juni 2026 Frivillige, Sønderborg

Nyt kapitel nærmer sig for Kultur- og Idrætsnatten i Sønderborg

8. juni 2026 Frivillige

Kultur- og Idrætsnatten er rykket et stort skridt nærmere en ny organisering, for den 4. juni 2026 bakkede medlemmerne op om at opløse foreningen bag arrangementet, så EventSyd fremover kan stå for planlægningen og gennemførelsen af den store aften i Sønderborg. Repræsentanter fra en lang række lokale foreninger var samlet i Humlehøj Hallen for at […]

Læs mere...