Debat: Der mangler kokke og tjenere – og dem skal vi uddanne lokalt

Hotel Alsiks restaurant. Arkivfoto: Ole Kæhler

Hotel Alsiks restaurant. Arkivfoto: Ole Kæhler

13. september 2023 Debat Skrevet af: Redaktion

Borgmester Erik Lauritzen skriver:

Vi mangler kokke, tjenere, receptionister og service-assistenter – dem skal vi uddanne lokalt i Sønderborg og Sønderjylland. Og det skal vi, fordi der kommer flere og flere turister til og det voksende turisterhverv skriger på arbejdskraft.

I Sønderborg Kommune har vi gode erfaringer med fire-partsaftaler, hvor kommune, uddannelser, erhvervsliv og faglige organisationer samarbejder om at skræddersy de helt rigtige uddannelsesforløb. De erfaringer vil vi gerne bringe i spil, så vi kan sikre de helt rigtige erhvervsfaglige uddannelser til turisterhvervene. Lige som vi i Udviklingsråd Sønderjylland er optagede af at samarbejde med erhvervslivet og erhvervsskolerne om at trække de rigtige uddannelser til Sønderjylland.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Sønderborg har vi stor succes med at uddanne ingeniører. Kommune og erhvervsliv har et stærkt samarbejde med SDU Sønderborg om at skabe nye relevante ingeniøruddannelser. Flere end 500 håbefulde unge mennesker søgte i sommer ind på Civilingeniør i Software Engineering-studiet. Desværre har SDU kun lov til at optage 110. Forhåbentlig får flere lov til at starte på uddannelsen næste år – vores virksomheder mangler ingeniører! Vi tiltrækker både danske og udenlandske studerende, og rigtig mange af dem bliver hos os og får job i vores virksomheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vores succes med ingeniøruddannelserne skyldes i høj grad, at de studerende allerede i løbet af uddannelsen er i kontakt med vores lokale erhvervsliv, som også bakker op med jobgaranti. Lad os skabe samme succes og få udviklet nye attraktive uddannelsestilbud indenfor turisme.

Jeg håber, at alle vil bakke op, så vi kan blive ved med at tage mod alle de turister, der gerne vil nyde Sønderborg Kommunes mange attraktioner og smukke natur.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...