Jobcenter i glimrende samarbejde med virksomheder

Arkivfoto

Arkivfoto

10. april 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Pressemeddelelse:

De seneste tal fra Beskæftigelsesregion Syddanmark viser, at 48 % af virksomhederne i Sønderborg Kommune samarbejder med et eller flere jobcentre. Dette er kun overgået af Kerteminde Kommune hvor 50 % af virksomhederne samarbejder med et eller flere jobcentre.jobcenter

Artiklen fortsætter under annoncen

I Virksomhedsservice i Jobcenter Sønderborg er de meget stolte af placeringen. De tager det som et tegn på, at den enkelte virksomhed kan se fidusen i samarbejdet og kan mærke, at det både er dem selv og de ledige, der får noget ud af det.

En af de virksomheder, der har et tæt samarbejde med Jobcenter Sønderborg er TDC Contact Center Europe.

– Jobcenteret hjælper os med at afdække egnede kandidater, invitere til informationsmøder og henvise kandidater til vores hjemmeside. Derudover har vi fået mulighed for at stå i foyeren i jobcenteret, og tage direkte kontakt til de ledige. Overordnet set hjælper jobcenteret os med, at informere om vores virksomhed og synliggøre os yderligere overfor ledige, fortæller Daniela Klitgaard, der er HR konsulent i TDC Contact Center Europe A/S.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samarbejdet mellem TDC Contact Center Europe og Jobcenter Sønderborg har da også ført til flere ansættelser, og der er flere på vej.

– Det er glædeligt at høre, at så stor en andel af vores virksomheder arbejder sammen med jobcenteret og benytter sig af den vifte af tilbud, jobcenteret kan tilbyde. Og det er heldigvis både store og små virksomheder, der har opdaget, at de kan have udbytte af samarbejdet, siger Petter Astrup, næstformand i Arbejdsmarkedsudvalget.

Formanden for Arbejdsmarkedsudvalget, Jan Prokopek, bakker ham op:

Artiklen fortsætter under annoncen

– Det er meget positivt, at vi i Sønderborg Kommune kan finde ud af at samarbejde. Det viser at den målrettede indsats, som jobcenteret har gjort, har båret frugt. Samtidig tager jeg det også som et udtryk for, at virksomhederne her i Sønderborg Kommune sætter en ære i at tage et socialt ansvar og række en hjælpende hånd ud til ledige, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet eller har brug for afklaring.

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...