Statsskolen sigter mod stjernerne

21. september 2023 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Igen i år inviterer Sønderborg Statsskole til naturvidenskabsfestival på onsdag. Denne gang er temaet ’Ud i rummet’. Grundskoleelever fra lokale folkeskolers 7.-9.klasse er inviteret til en dag med fokus på fysik, informatik, bioteknologi, geografi, biologi og kemi.

Alt for få unge vælger en naturvidenskabelig uddannelse, og med årets festival håber vi på Statsskolen, at vi kan vise de unge alt det, som naturvidenskaben kan og måske vække interessen hos den næste Andreas Mogensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

De cirka 400 gæster bliver blandt andet deltagere i en sorteringsalgoritme, skal arbejde med musikalske lasere, skyde en kylling – ikke en rigtig én – hoppe på månen og finde ud af hvordan deres stemmer ser ud som flammer. I år er også besøg fra Universe, som vil føre eleverne igennem en VR-cave, skriver Statsskolen i en pressemeddelelse.

Statsskolens elever fra  2g, 3g og 2hf står for undervisningen, men det er gæsterne fra grundskolerne, som skal udføre og være en del af forsøgene.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udover alle aktiviteterne vil deltagerne også få mulighed for at se Statsskolens store science-show med vortexkanoner, meterhøje skumeksplosioner og drageild.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...