De nye ejendomsvurderinger vil give kommunen otte millioner ekstra kroner om året

21. september 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

De nye ejendomsvurderinger har stor betydning for boligejere og det har de også for landets kommuner.

Det er politisk aftalt, at hver af landets 98 kommuner skal have det samme i kommunekassen i grundskyld til næste år, som de får i år.

”Her i Sønderborg betyder det, at som tingene ser ud lige nu, så kan vi forvente et plus på omkring otte millioner kroner mere om året i grundskyld fra og med 2024”, siger borgmester Erik Lauritzen.

Da Folketinget i maj stemte den nye ejendomsskattelov igennem, besluttede man ligeledes, hvad grundskyldspromillerne skal være i de enkelte kommuner. Grundskyldspromillen beregnes ud fra, hvad skattemyndighederne skønnede, at de forskellige private boliger er værd.

Hvis en og anden skulle tænke, at de ekstra penge måske kan betyde, der ikke skal lukkes en skole, så siger borgmesteren:

“Selvom kommunens økonomi ser bedre ud i dag end lige efter sommerferien – og selvom der er flere penge på vej, så er det, der hedder servicerammen ikke løftet. Det betyder, at vi ikke må sætte flere penge af til børneområdet og iøvrigt heller ikke til ældreområdet”.

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...