Søndag eftermiddag er Brecklings Bogcafé klar med Mich Vraa – køb billet i døren

Her holdt bogens hovedperson ferie nogle uger om året. Foto: Ole Kæhler

Her holdt bogens hovedperson ferie nogle uger om året. Foto: Ole Kæhler

30. september 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag eftermiddag klokken 15, skal publikum i Brecklings Bogcafé i Sønderborghus høre om en ny roman af Mich Vraa – Under en anden himmel – der ifølge bogcafé-værten, Allan Breckling, nok vil få læserne til at komme op af stolen, når det bliver afsløret, hvem der er hovedpersonen i den spændende roman, som finder sted i Vietnam.

Hvis du ikke allerede har sikret dig en billet, så kan du købe en i døren i Sønderborghus – eller du kan ringe til Allan Breckling på telefon:  5240 6616.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg ser frem til at tale med en forfatter og det så ikke handler om en krimi. Ikke at der er noget galt med krimier, men der er jo meget mere end dem”, siger Allan Breckling til SønderborgNYT.

’I bogen er der en ung kvindelig kok, som møder en forvirret gammel mand i en skov i Sydfrankrig. De følgende dage fortæller han hende sin eventyrlige livshistorie frem til den aften, der kommer til at ændre hans livsbane dramatisk. En roman om en skæbne helt ud over det sædvanlige’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hovedpersonen fik et meget anderledes liv, der blandt andet rummede sommerferier i Gråsten, hvor rigtigt mange lokale har hilst på ham, når han var rundt i byen.

Mich Vraa kendes fra sine tidligere romaner: Eksempelvis Vaniljehuset samt de historiske – Haabet, Faith og Peters Kærlighed – der finder sted i dansk Vestindien.Han vil fortælle om sit forfatterskab og om Under en anden himmel i samtale med Allan Breckling – der samtidig fejrer bogcafeens 10 års jubilæum.

Artiklen fortsætter under annoncen

5. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Badehotel på Nordals får international anerkendelse: Det er medarbejdernes pris

5. juni 2026 Erhverv

Det begyndte som en invitation til Stockholm uden en klar forklaring, for John Bech Amstrup fik at vide, at Dyvig Badehotel var inviteret, men ikke hvorfor, og først ved prisuddelingen stod det klart, at hotellet på Nordals skulle hædres som ‘Årets Boutique Hotel 2026’. Kåringen kommer fra Falstaff, en international guide til hoteller, restauranter og […]

Læs mere...