Mark Luscombe bliver ny administrerende direktør i Sydbank

2. oktober 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag meddelte Sydbank, at den mangeårige direktør Karen Frøsig går på pension 1. april. I første omgang meddelte banken ikke, hvem hendes afløser bliver, men blot der allerede var fundet en ny direktør.

Mandag lyder det så fra den sønderjyske storbank, at den nye administrerende direktør fra næste år hedder Mark Luscombe.

I en fondsbørsmeddelelse skriver Sydbank, at han tiltræder i første omgang som bankdirektør 1. april med henblik på at overtage posten som administrerende direktør efter en overgangsperiode frem til 31. juli, hvor Karen Frøsig fratræder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han kommer til Sydbank fra en stilling som landechef i den svenske storbank SEB, Skandinaviska Enskilda Banken, i Danmark.

”I vores arbejde med at søge efter en ny administrerende direktør til Sydbank har vi lagt vægt på at finde en kandidat, der kan forsætte den udvikling og retning for Sydbank, som direktionen, med Karen Frøsig i spidsen, har lagt, med forståelse for Sydbanks rødder, position og tilgang til at lave forretning. Samtidig har vi ønsket en kandidat, der kan sikre den fortsatte kompetencemæssige bredde i direktionen, når Karen Frøsig stopper”, skriver Sydbank i meddelelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det har vi fundet i Mark Luscombe, der med sin mangeårige erfaring fra Citibank og SEB, hvor han i dag er landechef, kan fortsætte arbejdet med at styrke Sydbank som erhvervslivets foretrukne bank og med at udvikle bankens tilbud til privatkunder, der vil have professionel rådgivning”, skriver banken.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...