New Orleans Jazz inviterer til koncert med internationalt orkester

5. oktober 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Det bliver jazz i superliga-klassen, publikum kommer til at opleve ved frokostjazz søndag den 15. oktober på Hotel Sønderborg Strand, hvor Orleans Jazz Sønderborg via den sønderjyske basunist Finn Burich fra Haderslev har trukket ingen ringere end den amerikanske banjospiller og vokalist Don Vappie fra jazzens hjemby New Orleans.

Efter en netop overstået succesrig 2022-turné med udsolgte koncerter, præsenterer Finn Burich dermed for trettende gang siden 1999 sangeren og banjospilleren Don Vappie på turné i Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Orkestrets fulde navn er Don Vappie & Finn Burich International New Orleans Jazzband. Nok er det et langt navn at turnere med, men ordet ‘international’ siger det hele, for de fem jazz-musikere kommer fra fem lande. Ud over det danske islæt er som nævnt Don Vappie fra USA.

Tyske Thomas l’Etienne spiller tenorsaxofon og klarinet. Hollandske Harry Kanters tager sig af pianoet, og ved trommerne sidder belgiske Frederik Van der Berghe, skriver jazzklubben.

Bandet spiller Revival-New Orleans-jazz krydret med swing, blues og caribisk inspireret musik. Der vil også blive spillet nogle af Don Vappies egne kompositioner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Musikken holder os unge, fortæller Don Vappie som regel publikum, og han bliver næppe modsagt ved søndagens frokostjazz i Sønderborg, hvor det modne og jazz-kyndige publikum tager imod.

Læs mere på hjemmesiden  neworleansjazz.nu

17. maj 2024 Erhverv, Gråsten

Ophørssalget hos design-VEST i Gråsten går forrygende og nu kan du spare 50 procent

17. maj 2024 Erhverv

Siden marts måned har butikken design-VEST, som ligger på Torvet i Gråsten, haft ophørssalg, fordi ejeren, Hans Kurt, har valgt at lukke butikken senere på året. For at sætte ekstra skub i ophørssalget kan der nu spares 50 procent på interiør og fashion. ”Vi har haft en rigtig god start på vores ophørssalg og særligt […]

Læs mere...