Tyske tilflyttere deltager gerne i undersøgelse

6. oktober 2023 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Der er stor opbakning til at svare på spørgsmål i spørgeskemaet sendt til tyske tilflyttere i Aabenraa og Sønderborg kommuner i september har været stor. I kommunerne er der glæde over, at mange tilflyttere har taget sig tiden til at svare på spørgeskemaet, skriver Sønderborg Kommune.

Spørgeskemaundersøgelsen har været udsendt i perioden 11. september til 29. september. Aabenraa Kommune har udsendt spørgeskemaet til 1.551 tyske tilflyttere, og her har 572 svaret på spørgeskemaet. Sønderborg Kommune har udsendt spørgeskemaet til i alt 1.091 tyske tilflyttere, og her har 485 borgere besvaret undersøgelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det giver en rigtig god svarprocent, når man sammenligner med spørgeskemaundersøgelser i øvrigt, og det giver kommunerne et rigtig godt grundlag for den videre databehandling. Teknologisk Institut, som gennemfører undersøgelsen, går nu i gang med at dykke nærmere ned i de indsamlede data. Samtidig begynder den kvalitative del med de første fokusgruppeinterview snart, og der bliver gennemført tre i hver kommune i løbet af oktober.

Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune har de seneste år oplevet et markant stigende antal tyskere, som har bosat sig i de to kommuner. Undersøgelsen blandt de tyske tilflyttere skal blandt andet afdække:

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvem er målgruppen af tyskere, der flytter til Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune – alder, job, familiestatus med mere?

Hvordan er de blevet opmærksomme på kommunen, og hvorfor de gerne vil bosætte sig i området?

Hvad er deres uddannelsesmæssige baggrund, og hvilke jobs søger de/har de fået?

Er der mange tyskere, der ønsker at starte egen virksomhed?

Hvad skal der til, for at de tyske tilflyttere falder godt til, og hvordan kan kommunerne understøtte dette?

5. juni 2026 112, Augustenborg

Mand truede nabo med økse

5. juni 2026 112

Politiet rykkede den 3. juni klokken 18:23 ud til en adresse på Lykkevej i Hundslev efter en anmeldelse om trusler mellem naboer. Anmeldelsen kom klokken 18:23, efter at en uoverensstemmelse mellem to naboer havde udviklet sig. “Der er umiddelbart noget med, at man går forbi et vindue, hvorefter beboeren giver en fuckfinger. Derefter udvikler situationen […]

Læs mere...