Gratis motionsdag er for alle – og med oplæg ved Chris MacDonald

Chris MacDonald. Pressefoto

Chris MacDonald. Pressefoto

6. oktober 2023 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Vi ved det godt: 10.000 skridt, 6 om dagen og søvn om natten er nøglen til det gode liv, hvor vi oplever større overskud. Desværre kniber det for mange at nå i mål i hverdagen. Fredag den 13. oktober vil Chris MacDonald vække din motivation på ny og inspirere dig at gøre noget ved det.

Det skriver Center for Verdensmål i en pressemeddelelse.

’Leave no one behind’ er en af nøglesætningerne bag de 17 Verdensmål. I den ånd er der på Motionsdagen aktiviteter til alle. Om formiddagen gennemføres Skolernes Motionsdag med deltagelse af fire Sønderborgskoler og knap 650 børn. Om eftermiddag inviteres alle åbent til en god dag med fokus på motion, inspiration, motivation og energi i hverdagen. Motionsdagen er en del af Danmarks Motionsuge, som gennemføres i hele landet, og skal være med til at sætte fokus på trivsel og sundhed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Chris MacDonald, der er kendt fra tv, som forfatter og foredragsholder, har i mange år arbejdet for bedre folkesundhed. Chris MacDonald har fokus på motion som en vej til psykisk velvære med projekter rettet mod unge, diabetiker, mennesker ramt af depression osv.

Fredag den 13. oktober klokken 14 kommer Chris MacDonald til Kær Vestermark. Det er en chance for alle til en hyggelig eftermiddag – fuldstændig gratis – i godt selskab og med fokus på sundhed og trivsel.

Der vil være aktiviteter til alle – lige fra gåture, korte og længere løbeture, O-løb, frisbeegolf, floorball mm.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sted: Den gamle militære forhindringsbane.

Parkering: Ved Løkkegård.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...