Byrådsmedlem glæder sig over der nu kan komme mere liv i Nordborg

7. oktober 2023 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Det glæder byrådsmedlem Jesper Larsen fra Socialdemokratiet, at det forleden blev kendt at ansøgningen til ‘frie bymidter’ er gået Nordborgs vej og der derfor er penge på vej til udvikling af Nordborg by. Ansøgningen indeholder en samlet plan og spændende tanker omkring bymidten i Nordborg. Bl.a. et kulturhus med bibliotek.

“Det hele bunder i Masterplanen for Nordals ‘Et helstøbt Nordals’, som bl.a. indeholder et særskilt afsnit om Nordborg by. Det er rigtigt godt, at der kommer et tilskud fra staten så vi kan komme i gang med den næste bid af den store Masterplan. Vi skal nemlig videre med arbejdet i Nordborg og på Nordals! Og derfor har netop midler til udvikling af Nordals og Nordborg, herunder renovering af Nordals Skolen som ligger helt centralt i byen, rigtig høj prioritet for Socialdemokratiet og mig i de igangværende forhandlinger om næste års og de kommende års budgetter i kommunen”, siger Jesper Larsen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Som jeg ser det så handler det hele om synergieffekter. De forskellige projekter, alle de mange lokale engagerede mennesker, private investorer og politikere skal spille hinanden gode og se potentialerne og synergierne. Det vil jeg fortsat arbejde hårdt for. Det er nemlig det som skaber udvikling på Nordals. Her tænker jeg naturligvis først og fremmest på netop Masterplanen for Nordals og de projekter som allerede er sat i gang – f.eks. den gamle Faktagrund, hvor arbejdet er i gang igen. Men også de projekter som ligger i støbeskeen så som for eksempel renoveringen af Nordals Skolen, de gode tanker omkring Nordborg Biograf, som forudsættes af en nedrivning af Harmonien og de gode private projekter i Storegade”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der skal også tænkes på boliger

“For mig at se er det desuden afgørende at vi arbejder videre med mulighederne for flere boliger i Nordborg. Det er er simpelthen nødvendigt at for eksempel seniorer, som sælger deres parcelhus, kan flytte til en anden bolig i Nordborg, hvilket jeg tror mange rigtig gerne vil. Kun på den måde kan vi fastholde borgerne i byen og få flere til, som for eksempel børnefamilier. Her er det min overbevisning at synergieffekter igen bliver afgørende for at frigøre områder i byen til at bygge nye boliger. En synergi kunne være kulturhus med bibliotek, som det foreslås i ansøgningen til frie bymidter. Det vil give plads til boliger omkring det nuværende bibliotek”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han mener også det er utroligt vigtigt også at fortsætte arbejdet med udviklingen af et helstøbt Nordals i Havnbjerg, Guderup og i de mindre og lige så vigtige byer.

“Det er klart at ‘Rom ikke blev bygget på en dag’ og derfor vil alle de gode planer også tage tid at føre ud i livet. Men arbejdet er i fuld gang og synergierne bliver afgørende. Jeg vil gerne sige tak til et samlet byråd og til Udviklingsforum for Nordals for arbejdet med ansøgningen til Frie bymidter”, siger Jesper Larsen.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...