Ikke flere pladser til Sportens Venners banko

10. oktober 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Der har igen i år været en fantastisk stor interesse for vores banko, lige fra billetterne blev sat til salg i starten af september. Vi kan derfor allerede nu melde alt udsolgt til arrangementet i Ulkebølhallen den 5. november, oplyser Dorte Gadeberg fra Sportens Venner Sønderborg.

”Har man allerede sikret sig en billet, kan ekstra plader og amerikansk lotteri dog stadig købes ved indgangen”, siger hun i en pressemeddelelse.

Sportens Venner Sønderborg, som er arrangør af Banko i samarbejde med Ulkebølhallen, er glade og stolte over den store interesse og opbakning arrangementet har fået, og overrasket over at alle billetter allerede er revet væk. Efter succesen sidste år, blev det nemlig besluttet at hæve antal af billetter der blev sat til salg, og de er nu alle solgt! Som arrangør, søger man myndighederne om tilladelse før et sådant arrangement, og kan derfor ikke sælge flere billetter, end der er søgt tilladelse til.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi glæder os til at hygge med de 400 deltagere der har sikret sig en billet, og dele alle de fine præmier ud, til en værdi af mere end 40.000. Præmierne er skænket af trofaste sponsorer, og uden dem, billetsalgsstederne og de mange frivillige, ville dagen slet ikke kunne løbe af stablen, så stor tak til dem”, siger Dorte Gadeberg.

Vil du sikre dig en billet til næste år, så sæt kryds i kalenderen første søndag i november 2024. Følg begivenheden på Facebook/Sportens Venner Sønderborg samt på sportens-venner.dk

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...