Mandag formiddag var der tre piger, som besøgte Tandsbjerg Plejecenter, hvor de fortalte en del af de ældre om en virkelig lang rejse, som de har været på. De tre piger er Emilia og Cecilia, som lige var begyndt i 1. klasse, da rejsen begyndte – og Victoria der lige var begyndt i 0. klasse,
“Det er mine børnebørn og deres morfar er også kommet for at høre dem”, siger Helle Quitzau, som er ansat på plejecentret, til SønderborgNYT.
Familien kom hjem fra sejlturen i foråret 2020.
Søndag den 31. maj ved middagstid ramte Trine og Ole Quitzau Slotskajen i Sønderborg.
“Vi har først sejlet rundt i Middelhavet i et år og derfra sejlede vi over Atlanten til Caribien, hvor vi også sejlede rundt”, sagde Ole Quistzau til SønderborgNYT.
Den lange sejltur startede fra København, men selvfølgelig skulle der gøres stop i Sønderborg, hvor der skulle hilses på familien, inden de sejlede hjem til København.
“Jeg er jo fra Ankersgade og Trine er fra Stenbjergparken”, sagde Ole Quitzau, som blev modtaget af hele familien.
Skolen blev passet
“Vi havde skole i tre timer hver dag og når vi ikke havde flere timer, så er det jo fordi, der ikke var så mange elever i klassen”, sagde Victoria til de ældre, som sad og nippede til deres saftevand, mens de lyttede og fulgte med i pigernes film og billeder. Allerede ti dage inde i det nye skoleår, tog de afsted.
Først gik turen til Middelhavet og som planlagt blev pigerne sendt til Sønderborg, hvor de skulle holde jul.
“Efter jul fløj vi til Caribien, hvor vores forældre var. De var sejlet over Atlanten”, sagde Emilia og fortalte så, at de sejlede rundt derovre og fik set rigtigt meget.
“Vi kunne både lægge til i havne eller ligge for anker og det sidste var det bedste, fordi vi så kunne springe i vandet og bade fra båden. Desuden havde vi en maskine, som kunne lave havvandet til ferskvand og vi havde også solceller på båden”, sagde Cecilia.
Når familien lagde til i havne, så lå der andre skibe og nogle gange var der også andre børn.
“Så legede vi med dem og derfor lærte vi hurtigt at tale engelsk”. De tre piger lærte også spansk og kunne sagtens både handle og bestille mad på restauranter, hvor der blev talt spansk – og selvfølgelig brugte de også sproget, når de talte med dem, som bor i Caribien.
De tre piger brugte også en del tid i vandet. En af dem dykkede med flasker, en anden snorklede og den yngste fridykkede.
“Vi besøgte et sted, hvor en hel by var forsvundet i et vulkanudbrud og vi fik set spændende dyr på land. For eksempel øgler og i vandet så vi havskildpadder, delfiner og vi fangede en masse tunfisk”, sagde pigerne, som også kunne fortælle, at der landede flyvefisk på båden.
Den sejlende familie løb ind også i Corona-problemer på den anden side af Atlanten.
De måtte ikke forlade vores både og heller ikke for at handle.
“Vi kunne bestille mad og andet, som vi skulle bruge og så blev det afleveret ved båden”, sagde pigerne. Meningen var, at pigerne skulle flyve hjem til Danmark og forældrene så skulle tage turen over Atlanten igen, men der var ingen fly.
Det lykkedes familien at få provianteret, så de havde rigeligt til adskillige dage – og da de havde det, stak de afsted med kurs mod Holland og derfra sejlede de hjem til Sønderborg.
Du kan SE BILLEDER HER.
