Vejdirektoratet giver gode råd til trafikanterne

20. oktober 2023 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

De næste dage er der voldsomt vejr omkring Sønderborg og flere andre steder i landet. Vejdirektoratet opfordrer derfor alle til at tage en række forholdsregler i trafikken. Fordi det voldsomme vejr kan give forlænget rejsetid, er det en god idé at køre hjemmefra i ekstra god tid. Overvej om det overhovedet er nødvendigt at køre eller om du kan køre på et andet tidspunkt.

Tjek vejrudsigten, inden du kører hjemmefra, og hold dig opdateret om den aktuelle trafiksituation på Trafikinfo.dk eller ved at lytte til P4 Trafik, skriver Vejdirektoratet

Artiklen fortsætter under annoncen

Når der er kraftig vind, skal du som trafikant være opmærksom på, at der kan ligge løse genstande, væltede træer og lignende på vejen. Derfor er det vigtigt at køre forsigtigt og holde god afstand til den forankørende.

På broerne skal du være særligt opmærksom, fordi blæsten kan påvirke kørslen mærkbart. Det gælder især vindfølsomme køretøjer, f.eks. campingvogne, trailere, høje og lette lastbiler og lignende.

På Trafikinfo.dk kan du holde dig opdateret om vindvarslinger på de større broer. Her kan du også se, om det frarådes vindfølsomme køretøjer at passere nogen af dem.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når der er markant forhøjet vandstand, skal du som trafikant være opmærksom på, at trafikken kan blive påvirket af oversvømmelser og lukkede veje som følge deraf.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...