Kom med til den officielle indvielse af Statsskolehallen

Pressefoto: John Kristiansen

Pressefoto: John Kristiansen

25. oktober 2023 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Alle interesserede inviteres indenfor i Statsskolens nye idrætshal på Ringriderpladsen tirsdag den 14. november kl. 17.00-19.00.

Her kan man få et indtryk af skolens nye moderne idrætsfaciliteter, som udover selve idrætshallen også byder på moderne fitnessrum og dansesal. Hallen er placeret i hjerte af Sønderborg, i hjørnet af Ringriderpladsen lige op til Sønderborg Stadion og den nyanlagte kunststofbane, skriver Statsskolen.

Rektor Ole Kamp Hansen vil præsentere tankerne bag byggeriet og fortælle, hvad Statsskolen håber hallen kan bidrage med for skolen, det lokale idræts- og erhvervsliv og for byen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Herefter vil professor Hans Bonde fra Institut for Idræt og Ernæring holde et oplæg med titlen ’Statsskolehallen som innovativt idrætsbyggeri’.

Til sidst vil der selvfølgelig være mulighed for et nærmere kig på den nye hal, samt for lidt godt til ganen.

Tilmelding foregår via Statsskolens hjemmeside, statsskolen.dk

Sidste frist for tilmelding er den 1. november.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...