Når man spørger beredskabschef Allan Dalager Clausen, hvordan det var at sidde i kommandocentralen og lede beredskabet under stormfloden, så er svaret meget præcist:
“Krisestyringen var stringent og vi fik vist, at vi kan navigere – og selvfølgelig er der meget, som vi kan gøre bedre”, siger beredskabschefen til SønderborgNYT.
“Stormfloden var en 100 års-hændelse, så på mange måder asfalterede vi, mens vi kørte og der blev høstet mange erfaringer”, sagde han og fortalte, der blev bygget videre på læringen fra Tour de France og fra bomberne på Kær.
Ligesom et stort orkester har en dirigent, så er der også nogle mennesker, som sidder og dirigerer beredskab og andre involverede, når der er en krise eller andet, som kræver, at der passes ekstra godt på borgerne.
Værnet, altså de mange frivillige, de deltidsansatte og de fuldtidsansatte, var pressede.
“De havde det svært, de sled og slæbte og hvor gjorde de det dog godt. Både alle dem i front og og alle dem, der stod bag. Vej & Park var også på hårdt arbejde og forsynede os med skilte og maskiner. De gjorde også en rigtig god indsats”.
I den lokale kommandocentral var der stort fokus på Vemmingbund, havnen i Sønderborg og også på Kegnæs.
“Med omkring bordet var der folk fra beredskabet, kommunens miljøafdeling, Vej & Park, SONFOR, hjemmeplejen, vejmyndigheder, kommunens kommunikation samt Drift og Service og de alle havde en rolle i dagene med stormflod, hvor de medarbejdere, som var i front, skulle styres til de rigtige steder og gøre det rette”, siger Allan Dalager Clausen.
Der var også en krisestab samlet hos Syd- og Sønderjyllands Politi i Esbjerg og over den var der en statslig.
“Det gør, at der hele tiden kan trækkes på de instanser og det materiel, der er brug for de forskellige steder. Altså lokalt, i politikredsen og i resten af landet. For eksempel fik vi ikke watertubes, fordi de ville gøre mere gavn et andet sted. Det handlede først og fremmest om at beskytte mennesker, deres hjem og vigtig infrastruktur”.
