Stormflod: Sådan kommer du af med ‘stormflodsaffaldet’

30. oktober 2023 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune har i sidste uge konstateret, at der er skyllet store mængder affald op på veje, strande og kyster efter stormfloden. Affaldet består blandt andet af rødder og grene, plastik, tang, strandudstyr, bygningstræ og andre byggematerialer, skriver Sønderborg Kommune.

Oprydningsarbejdet er i fuld gang både ved Sønderborg Kommune og hos private. Kommunen gør opmærksom på følgende måder at komme af med sit affald på:

Privatpersoner: Private husholdninger kan køre på containerpladsen med sin trailer og sortere affaldet der. Tang, rødder og plantedele skal sorteres som haveaffald. Hvis du er i tvivl, så spørg medarbejderne på pladsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vognmænd og entreprenører: Sønderborg Kommune klassificerer de opskyllede bræmmer af affald som brændbart affald. Affaldet kan ikke komposteres eller knuses til flis pga. indholdet af eksempelvis plastik. Affaldet kan – på grund af de store mængder bortskaffes – uden videre sortering. Affaldet opdeles i enten stort eller småt brandbart efter Sønderborg Kraftvarmeværks retningslinjer.

Oprydningsaffald, som har ligget i havvand, skal afleveres til mellemdeponiet på Skodsbøl Deponi. Det skyldes, at affaldet – for at undgå for meget salt i kraftvarmeværket – brændes af over en længere periode.

Artiklen fortsætter under annoncen

Større stammer og grene kan bruges som flis eller brændsel. Sønderborg Kommune opfordrer entreprenører til at fjerne større træstammer og grene fra bunkerne og benytte det som flis eller brændsel i henhold til reglerne i biomassebekendtgørelsen.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...