Floorball-klubben har værktøjet til at holde børn med udfordringer i klubben

Mads Randal-Lund og Rune Dohrmann. Foto: Ole Kæhler

Mads Randal-Lund og Rune Dohrmann. Foto: Ole Kæhler

2. november 2023 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Floorball Club er stolte af at være en klub for alle – sådan som de også skriver på deres hjemmeside. For dem er fællesskabet og det enkelte barns deltagelse i fællesskabet, om ikke større – så lige så betydningsfuldt – som selve aktiviteten. De ved, at børn og unge der trives i fællesskabet og føler sig inkluderet, også leverer på og udenfor banen.

Sønderborg Floorball Clubs trænere har, som så mange andre trænere i foreningslivet, mødt børn og unge, der gerne vil lykkes med en fritidsaktivitet og inddrages i fællesskabet, men af en eller anden årsag finder det for svært og de har oplevet, at en stor del giver op.

Artiklen fortsætter under annoncen

”På et tidspunkt havde vi udfordringer med, at der var børn, som gled ud af klubben og vi spurgte os selv, hvorfor de gjorde det. Enten kunne de ikke rumme klubben eller også kunne vi ikke rumme dem”, siger formand Rune Dohrmann til SønderborgNYT. Han fortæller videre, at der både i Sønderborg og i landets andre kommuner arbejdes på, at langt de fleste børn kommer ud i idrætsforeningerne, hvor de høster fordele af både fællesskab og motion.

I den forbindelse har klubbens trænere været på kursus og blandt andet ladet sig optage af emnerne: Børn med særlige behov, trænerstil, relationer, kontakt, forældrekontakt, hjælp til følelsesregulering, rammer og struktur for træningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Under kurset fik jeg indtryk af trænere, der vil børnene. Der laves særaftaler, så det enkelte barn kan lykkes i fællesskabet. Her er barnet, der har brug for at sidde og kigge bag målet til træningen lige så stor en del af fællesskabet, som barnet der scorer mål. Her får drengen eller pigen, der bliver for sur, gennem aftaler, muligheder for at vende tilbage og deltage. Fordi her er det vigtigt at lykkes”, siger kursuslederen, pædagogisk-psykologisk konsulent Mads Radal-Lund, til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Hvor ville vi dog gerne have vidst, at det er så enkelt også at rumme børn med udfordringer noget tidligere. Men nu ved vi, hvordan vi skal gøre og jeg er i gang med at tage tilløb til et kursus, så alle foreninger får den samme viden og de samme værktøjer, som vi har fået”, siger Rune Dohrmann.

De unge har medbestemmelse

Floorballklubben har et ungeudvalg, som arrangerer andre aktiviteter end floorball – og den 11. november skal børnene i Fun Bowling og der arbejdes også på at få et LAN-party op og stå.

Artiklen fortsætter under annoncen

“For det første, så er det børnene selv, som står for arrangementerne og det er dem selv, der vælger, hvad der skal ske”, siger formanden. Han fortæller, at det styrker sammenholdet og det sociale i klubben, at man kender hinanden gennem mere end floorball.

Sønderborg Floorball Club en klub, der rummer op imod 21 nationaliteter. De yngste spillere er tre år og de ældste er forlængst på pension. Klubben har også et særligt hold ’Jump4fun’ til børn med særlige behov. Her kan børn, der har særlige behov også få de muligheder og den opmærksomhed der skal til for, at de kan lykkes i fællesskabet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan SE BILLEDER HER.

5. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Badehotel på Nordals får international anerkendelse: Det er medarbejdernes pris

5. juni 2026 Erhverv

Det begyndte som en invitation til Stockholm uden en klar forklaring, for John Bech Amstrup fik at vide, at Dyvig Badehotel var inviteret, men ikke hvorfor, og først ved prisuddelingen stod det klart, at hotellet på Nordals skulle hædres som ‘Årets Boutique Hotel 2026’. Kåringen kommer fra Falstaff, en international guide til hoteller, restauranter og […]

Læs mere...