Skoleelever i Rinkenæs skal lave en ‘oversvømmelsesalarm’

5. november 2023 Gråsten Skrevet af: Ole Kæhler

Engineering Day på landets grundskoler venter forude og 47 elever på Rinkenæs Skole får tirsdag til opgave at bygge en alarm, så man kan reagere i tide, når vandet stiger.

Oversvømmelser vil man helst undgå, uanset om det er badebassinet, der løber over, om det er vand i kælderen eller om skolevejen er blokeret af regnvand. Elever i 3. – 6. klasse på Rinkenæs Skole  får nu til opgave at udvikle et alarmsystem, der advarer, når vandmasserne trænger sig på, skriver Engeneering Day.

Artiklen fortsætter under annoncen

Anledningen er årets Engineering Day, hvor eleverne oplever at naturvidenskab og teknologi kan bruges til at løse aktuelle, praktiske udfordringer i deres egen hverdag.

Det er vel at mærke ikke et hvilken som helst alarmsystem, de 47 elever på de fire årgange skal designe. Alarmen skal indeholde et elektrisk kredsløb, og den skal aktiveres ved hjælp af en kontakt.

Før eleverne kan begynde at designe, er de derfor nødt til sammen at udvikle ideer. De skal også undersøge, hvordan man bygger et elektrisk kredsløb, hvilke materialer, der kan flyde på vand, og hvordan alarmen skal konstrueres – en designproces inspireret af naturvidenskabelige arbejdsmetoder.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Eleverne oplever her, at de ikke bare reproducerer en færdig løsning. De gennemløber en hel proces fra første idé til færdigt alarmsystem, og det er vel at mærke deres egen idé, de konstruerer. En sådan designproces er en øjenåbner for mange elever. Pludselig kan de se de muligheder, naturfaglig viden rummer”, siger projektleder Nina Ahnstrøm.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...