Sundhedsudvalget skal have en snak om alkoholfri fejring af sidste skoledag

6. november 2023 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Sidste skoledag i folkeskolen i Sønderborg Kommune har i mange år været bundet op på traditioner og festligheder – og også et alkoholindtag i ikke fastsatte rammer.

For at få en alkoholkultur, der følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger, er det derfor hensigtsmæssigt at bevidstgøre forældre og skolebestyrelser om mulighederne for at tilvælge alkoholfrie alternativer til sidste skoledag.

Forvaltningen ønsker derfor i samarbejde med Ungdomsskolen at pilotafprøve et alkoholfri sidste skoledagsarrangement i 2024, som alternativ til hidtil festligheder – og derfor er ideen sat på dagsordenen til de næste møde i Sundhedsudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I første omgangs skal vi blot drøfte ideen og senere vil der blive taget stilling til, om det er noget, der skal arbejdes videre med”, siger udvalgsformand Didde Lauritzen til SønderborgNYT. Hun fortæller videre, at det også handler om at få en fornemmelse af, om der er vilje i udvalget til, at der bruges 125.000 kroner på fejringen af sidste skoledag.

Arrangementet skal bygge på Ungdomsskolens Make Some Noise, hvor ca. 600 elever fra 7. – 8. – og 9. årgang deltog. Make Some Noise var et succesfuldt arrangement, fordi de unge var med til at i planlægge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Rammerne for arrangementet sikres ved tilmelding og uddeling af adgangskort, så der er sikkerhed for, at de, der deltager på dagen, er sidste skoledagselever.

Ved at tilbyde en alkoholfri sidste skoledag følger ungdoms- og folkeskolen  det alkoholkodeks der er på Alssundgymnasiet, Business College Syd, EUC Syd og Sønderborg Statsskole. Det er et fest- og alkoholkodeks, der skal sikre, at sociale aktiviteter er inkluderende og foregår med fokus på fællesskabet fremfor fokus på alkohol.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...