Øver i tre timer og så går revyholdet på scenen med Alletiders Juleshow

7. november 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag aften og lørdag eftermiddag er der masser af sjov på scenen i Sønderborg Teater, hvor der en perlerække af revyskuespillere giver den gas i Alletiders Juleshow.

”Jeg er rigtig glad for, at Lone Rødbroe kommer. Jeg er selvfølgelig også glad for, at de andre kommer, men jeg har bare et særligt forhold til Lone Rødbroe. Hun glæder sig også til at komme til Sønderborg igen”, siger revydirektør Jeanne Boel til SønderborgNYT.

De øvrige er Thomas Mørk, Jan Schou, Sara Gadborg og Rasmus Krogsgaard.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi kommer til at lave en del af numrene to og to – og nogle gange er vi tre, der er sammen. Sådan skal det være, når vi skal undgå en lang række solistnumre”, siger Jeanne Boel og tilføjer, at tiden til at øve revyen er begrænset.

De forskellige skuespillere kommer med egne numre og så bliver de andre koblet på. De skal altså – med kort øvetid – på scenen og lave noget, som de aldrig har lavet før.

”Vi mødes på fredag klokken 15 og så øver vi til klokken 18, hvor vi skal have lidt at spise og klokken 20 sidder publikum i salen”, siger Jeanne Boel, som lover, at det bliver rigtigt sjovt.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg skal selv synge en julesang, som jeg ikke har sunget siden slutningen af ’90erne og den har jeg gået og øvet mig på”.

Forestillingen slutter med masser af jul, et stort julepotporrie.

“Sønderborg Destillery er kommet med seks flasker gin, som bliver udloddet til publikum”.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...