Debat: Byrådspolitikerne viser ikke samfundssind

9. november 2023 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Erik Durch, Avnbøl, skriver:

Man har siden 2013 holdt Avnbøl i et dødvande, hvor alle borgerrettigheder er trådt under fode. Her har borgerne hele tiden kæmpet imod vindmøller, som en anden Don Quichotte. Han tabte kampen, det ved vi godt, men han havde stadig noget at falde tilbage på. Vi oplever til gengæld, at bankerne har trukket tæppet væk under os.

Det, at I påtænker at sætte energiparker i et allerede belastet område med motorvej, er ikke samfundssind fra jeres side, området vil dø langsomt og smertefuldt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle går vel ind for grøn energi, når man tænker på de naturforandringer, vi oplever lige nu, men det må ikke stå i vejen for jeres forståelse for borgerne i de berørte områder.

Det er sager der kræver respekt og gehør for de involverede parter og kan ikke affærdiges med et ’Det kan jeg ikke genkende at skulle have sagt, da der i 2019 blev sagt, at vi ikke skulle kæmpe mod vindmøller igen.

Da det nu er kommet frem, at bankerne ser på både vindmøller og solceller som værende negativt for lånemuligheder og salg, står vi nu med boliger, vi ikke kan renovere eller sælge, og er derfor stavnsbundet i hjem, der bliver usælgelige, og hvis de skal bevares som menneskeboliger, er man nu nødsaget til at optage et forbrugslån med en helt anden rente, hvis indtægterne er til det. Og hvem har råd til det?

Artiklen fortsætter under annoncen

Så derfor, kære politikere, valgt af vælgerne i Sundeved område. Vis samfundssind! Også for de små landområder!

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...