De faldne fra Den Store Krig blev mindet

Mindehøjtidelighed på Kirketorvet. Foto: Ole Kæhler

Mindehøjtidelighed på Kirketorvet. Foto: Ole Kæhler

11. november 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

I dag er vi samlet for at mindes de faldne soldater og de civile ofre fra Første Verdenskrig – og på mindestenen bag mig – den blev rejst i 1923 – står navnene på 199 faldne soldater fra Sønderborg Sogn.

Det sagde formand for Kontaktudvalget J. P. Rasmussen efter Poul Erik Sørensen havde spillet signalet ‘Hold ‘nde’ på sin trompet. Det signal som stoppede kampene den 11. november 1918.

“Det er en mindedag, hvor vi tænker på de mange faldne – og også en fejring af freden”, sagde J. P. Rasmussen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Første Verdenskrig kostede otte millioner soldater livet – flere end 5000 om dagen.

“Til sammenligning faldt der 43 danske soldater i krigen i Afghanistan”.

Formanden for Bund Deutscher Nordschleswiger Sønderborg, Jørn Petersen, sagde:

“Man man mindes på mange måder og for tyskere er det en sorgens dag, hvor krigen var tabt og nederlaget betød, at mange tyskere ikke længere boede i Tyskland”, sagde han.

“Nu ser vi ikke så meget på forskelligheden mellem dansk og tysk, men bygger bro og dyrker det, som vi har tilfælles”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter talerne blev der lagt kranse ved mindesmærket – og først var det J. P. Rasmussen som lagde en krans fra Hæren og derefter lagde viceborgmester Stephan Kleinschmidt en krans fra Sønderborg Kommune og kransen fra Bund Deutscher Nordschleswiger blev lagt af Jørn Petersen.

Udover hjemmeværnssoldater med faner, så deltog der også tre ‘soldater’ i historiske uniformer, som de så ud under Første Verdenskrig – en tysk, en engelsk og en amerikansk soldat.

Arrangementet sluttede efter en dansk/tysk takkebøn i Sct. Marie Kirke.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan SE BILLEDER HER.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...