Debat: Hvad med en torvehal i den tidligere Føtex-bygning?

15. november 2023 Debat Skrevet af: Redaktion

John Lohff, Sønderborg, skriver:

Der har været og bliver måske fortsat spekuleret i en fremtidig anvendelse af de forladte Føtex lokaler i Perlegades øvre ende. For byens og gågadens skyld vil det være rigtig godt med en fremtidig aktivitet, der kan trække besøgende til den ende af Perlegade.

Et forslag herfra kunne være at indrette det store lokale på over 3.000 kvm til torvehal med 15 – 20 små delikatesseforretninger samt drikke og spiseboder. Helt a la Torvehallerne ved Israels Plads i København og så mange andre steder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et sådant sted vil kunne tiltrække mange mennesker for hygge og for køb af de delikatessevarer, vi ser i andre inden- og udenlandske torvehaller.

Vi mangler et hyggeligt sted i den genre i Sønderborg. Spændende om en potentiel investor kan se ideen og tør satse.

13. maj 2024 112, Sønderborg

Lystsejler hentet ind af Marinehjemmeværnet

13. maj 2024 112

MHV 814 Budstikken var i weekenden til havnejubilæum i Hamburg. Da besætningen og Budstikken kom hjem til Sønderborg efter en succesfuld tur til Hamborg med syv andre marinehjemmeværnsfartøjer, kom der en melding om en ældre tysk to-mastet sejlbåd, der havde fået motorstop og skulle bruge hjælp for at komme ind til havnen i Sønderborg. ”Besætning […]

Læs mere...