Ægtepar hjalp sidste år fem familier gennem julen – nu er de igen klar til at hjælpe

22. november 2023 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Malene og Dan Stenstrup Pedersen fra Midtals fandt og hjalp sidste år fem familier, som de gav julehjælp. De, som manglede det, fik også et juletræ.

Og det er nogle år tilbage, at han og hustruen, Malene, begyndte med deres egen julehjælp.

“Min hustru sagde til mig, at vi sagtens kunne undvære fem hundreder kroner og give dem til en familie, som var presset – og da vi gik i gang med at lede efter en familie, som vi kunne hjælpe, så var der flere i vores omgangskreds, som kontaktede os, fordi de ville være med til at hjælpe”, siger Dan Stenstrup Pedersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Parret skriver:

Så nærmer Julemåneden sig og vi vil gerne igen i år give julehjælp til en eller flere familier som trænger til hjælp, for at julen kan holdes uden en masse bekymringer.

Vi ved, at nogen kæmper for at give deres familie den juleaften alle drømmer om.

Vi søger derfor familier, der har brug for hjælp og mangler overskud til at få den Jul alle fortjener. Så er det din familie, eller kender du en familie, som kunne bruge Julehjælp, så tøv ikke med at gøre følgende:

Artiklen fortsætter under annoncen

Skriv en besked til os via Facebook og fortæl, hvorfor netop I skal have Julehjælp. Skriv hvor mange i er i husstanden og hvor i bor.

De eneste krav vi har, det er, at du bor i Sønderborg Kommune og er ikke-ryger.

Der vil være alt hvad I skal bruge til at få en dejlig Juleaften – og vi levere hjælpen hjemme ved jer.

Du vil få direkte besked senest den 15. december, hvis det er dig og din familie vi kan hjælpe i år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du finder Dan Stenstrup Pedersens Facebookside her.

16. maj 2024 112, Sønderborg

Politiet efterforsker voldsepisode på en folkeskole

16. maj 2024 112

Onsdag eftermiddag fik politiet i Sønderborg en anmeldelse, der gik på, at en 15-årig pige på Sønderskov-Skolen er blevet sparket på hoften og på benene af to andre elever. “Hændelsen skete om formiddagen og vi efterforsker sagen som enhver anden voldsanmeldelse”, siger politikommissær Martin Hess Pedersen til SønderborgNYT. De to drenge, som menes at have […]

Læs mere...