Opdateret kl. 16:25 – Bilist kørte ind i en 6-årig pige

1. december 2023 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag eftermiddag blev en 6-årig pige ramt af en bil i krydset Sildekulevej/Brovej i Gråsten.

“Pigen var sammen med sin storebror på vej over krydset, da bilisten, som skulle svinge til højre ramte den 6-årige, som blev lettere kvæstet”, siger Chris Thorning Vesterdal fra politiet.

Pigen blev lettere kvæstet ved uheldet og hun blev kørt til sygehuset, sagde politiet i første omgang.

Fredag eftermiddag ringer Chris Thorning Vesterdal igen til SønderborgNYT og fortæller, at det viste sig, at pigen var kommet alvorligt til skade.

“Så hun blev kørt til Odense Universitets-hospital”, siger han.

Bilen blev kørt af en 80-årig mand fra lokalområdet og årsagen til uheldet var ‘lav sol’.

 

5. juni 2026 112, Augustenborg

Mand truede nabo med økse

5. juni 2026 112

Politiet rykkede den 3. juni klokken 18:23 ud til en adresse på Lykkevej i Hundslev efter en anmeldelse om trusler mellem naboer. Anmeldelsen kom klokken 18:23, efter at en uoverensstemmelse mellem to naboer havde udviklet sig. “Der er umiddelbart noget med, at man går forbi et vindue, hvorefter beboeren giver en fuckfinger. Derefter udvikler situationen […]

Læs mere...