Alt udsolgt til Group Busstop – derfor sættes scenen til et afterparty

Group Busstop i Forsamlingsgården. Arkivfoto: Ole Kæhler

Group Busstop i Forsamlingsgården. Arkivfoto: Ole Kæhler

3. december 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Alle billetter til Group Busstops fredags-event den 2. februar med varm buffet fra Den Gamle Skomager og musik med to bands er nu udsolgt. Forsamlingsgaarden bliver fyldt til sidste plads og musikere, personale fra Nybøl IKF og kokke-pigerne fra Gråsten bliver klar til at servicere de glade gæster.

Denne gang har ’Bustopperne’ inviteret et sjællandsk band med til festen nemlig deres legekammerater fra Ringsted, gruppen Steamrollers, som supplerer med dejlige ørehængere fra den tid.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dørene og baren åbnes kl. 18:00 og kl. 18:30 går vi i gang med buffeten, skriver Group Busstop.

Klokken 20:00 spiller Steamrollers en times tid og i pausen udloddes der, traditionen tro, forskellige BUSSTOP-effekter, mens der gøres klar til anden del med dansehits i selskab med Group BUSSTOP kl. ca. 21:30.

Aftenen slutter ligesom den plejer ved  22:30-tiden, hvor der takkes af og der fortælles lidt om spændende nyt til efterårsfesten i oktober.

AfterParty lørdag

Artiklen fortsætter under annoncen

Som noget helt nyt bliver der dagens derpå. altså om lørdagen, mulighed for at opleve en helt anden slags fest.

Dør og bar åbner kl. 13:00, og der vil være “ta’ selv-sildebord, der gøres klar af de dejlige piger fra Nybøl IKF.

Prisen er kun kr. 115,- inkl. musik, sildemadder og en øl, snaps eller vand.

Group BUSSTOP hygger et par timer med dejlig pigtrådsmusik på denne lørdag eftermiddag.

Baren er åben, så der kan købes drikkevarer, og kl. ca. 15:30 takkes der af for denne gang.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tilmelding er nødvendig på SMS eller tlf. til Totte på nr. 20845621 eller på mail: [email protected]

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...