Debat: Afgørende skridt mellem Adsbøl og Gråsten

7. december 2023 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådsmedlem Asger Romme Andersen, Enhedslisten, skriver:

Lokalbefolkningen i Adsbøl har i et årti arbejdet for at få en kystnær vandresti fra Adsbøl til Gråsten. På onsdagens møde i Natur, Klima og Miljøudvalget skete der endelig afgørende skridt i sagen.

Et flertal i udvalget bestående af Enhedslisten, Socialdemokraterne og Slesvigsk Parti stemte blandt to alternativer for den kystnære linjeføring for den kommende natursti mellem Adsbøl og Gråsten.

Et mindretal af Venstre-medlemmer stemte for den alternative linjeføring, som bragte stiforløbet op langs hovedvej, erhvervsområde og jernbanespor.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den kystnære linjeføring vil betyde, at der skal gennemføres en ekspropriation af et stykke af den jord langs kysten, som stien skal anlægges på. Den slags er altid en alvorlig sag.

For os i Enhedslisten Sønderborg har flere argumenter, som retfærdiggør en ekspropriation, dog været afgørende:

Det tæller især at stien giver adgang til kysten for den brede befolkning. Det ser vi som en stor værdi her i landet, hvor nationalsangen handler om bøgen, der spejler sig i bølgen blå. Det skal folk da have lov at opleve.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derudover vil den kystnære sti have stor rekreativ værdi for folk i Gråsten og Adsbøl og hele Sønderborg Kommune. Og i og med at stien sætter en afgørende sløjfe på stien hele vejen rundt om Nybøl Nor, så kan vi regne med at stien kan være med til at trække flere gæster til vores smukke landsdel.

Endeligt så er den kystnære linjeføring den sti som lokalbefolkningen omkring Adsbøl ønskede og har arbejdet for i årevis. Det store engagement og den stædige indsats for lokalområdet fortjener at blive tilgodeset med en smuk vandresti til Gråsten. Et vigtigt skridt er taget.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...