380 unge mellem 25 og 29 år er ikke i uddannelse eller job

12. december 2023 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

I Sønderborg er der 380 unge mellem 25 og 29 år, som ikke er i gang med en uddannelse og ikke er i job. Det svarer til 12,8 procent af de unge i aldersgruppen, hvor landsgennemsnittet er 8,6 procent.

”Den gruppe er bestemt ikke glemt og i Jobcenter har vi lavet nogle medarbejderteams, som får et antal ledige, som de skal hjælpe videre”, siger formand for Arbejdsmarkedsudvalget Jan Prokopek Jensen til SønderborgNYT. Han fortæller, at det i år er lykkedes at få omkring 200 i aldersgruppen 18 til 30 i job eller uddannelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”På et KL-møde fik vi at vide, at det faktisk er 80 procent af de ledige under 30 år, som kommer i arbejde eller tager en uddannelse. Nogle kommuner er bedre til at løfte opgaven bedre end andre og jeg har bedt vores jobcenterchef om at besøge de kommuner, som gør det rigtigt godt, så vi kan lære af dem”, siger Jan Prokopek Jensen.

På landsplan er der 30.000 ufaglærte unge mellem 25 og 29 år, som er ikke i gang med en uddannelse og ikke har noget arbejde.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Politikerne, embedsværket og kommunerne har stort fokus på de 43.000 unge uden job og uddannelse, der er mellem 15 og 24 år. Det er rigtig positivt. Men blandt de lidt ældre unge er der også en meget stor gruppe, der står udenfor. De bliver lidt glemt” siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejdernes Fællesråd.

13. maj 2024 112, Sønderborg

Lystsejler hentet ind af Marinehjemmeværnet

13. maj 2024 112

MHV 814 Budstikken var i weekenden til havnejubilæum i Hamburg. Da besætningen og Budstikken kom hjem til Sønderborg efter en succesfuld tur til Hamborg med syv andre marinehjemmeværnsfartøjer, kom der en melding om en ældre tysk to-mastet sejlbåd, der havde fået motorstop og skulle bruge hjælp for at komme ind til havnen i Sønderborg. ”Besætning […]

Læs mere...