Hanna Spilling bliver ny chef for Plan og Myndighed

15. december 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Det er et enigt ansættelsesudvalg, der har peget på Hanna Spilling som ny chef for Plan og Myndighed  og hun tiltræder stillingen den 1. februar 2024.

Plan og Myndighed er en del af forvaltningen Teknik, Miljø og Bæredygtighed. Her har Hanna Spilling siden maj 2019 været ansat som afdelingsleder i By og Landskab, som hører under Plan og Myndighed. Som kommende chef for Plan og Myndighed har Hanna Spilling allerede et indgående kendskab til forvaltningen og samarbejdspartnerne, og hun har en bred faglig indsigt i arbejdsområderne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor er de fremtidige opgaver ikke helt ukendte. Det drejer sig blandt andet om ledelse i forhold til Planloven samt udviklingsprojekter som for eksempel bystrategier, klimaprojekter og arkitekturpolitik. Samt store planprojekter som Nordborg Resort, hvor Hanna Spilling har været projektleder på myndighedsarbejdet, skriver Sønderborg Kommune.

Hanna Spilling er oprindeligt fra Norge, og her har hun været ansat som planlægger i flere kommuner, inden hun i 2014 blev ansat i Sønderborg Kommune. Her hun arbejdet som både sagsbehandler, planlægger med bl.a. ansvar for kommuneplan og planstrategi og teamkoordinator, inden hun blev afdelingsleder i By og Landskab.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den nye chef for Plan og Myndighed er uddannet på Arkitektskolen Aarhus og har en Master of Arts in Architecture. Hanna Spilling har derudover taget uddannelse inden for udviklingsarbejde, procesledelse og projektleder, og hun er lige nu i gang med en Diplom i Ledelse på UC Syd.

Stillingen som afdelingsleder for By og Landskab vil blive afklaret i løbet af januar.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...