Debat: Jeg vil ikke skubbe de unge ud i nattelivet men sætte skub i langsigtet forebyggelse

Sidste skoledag 2023. Arkivfoto: Ole Kæhler
Sidste skoledag 2023. Arkivfoto: Ole Kæhler
19. december 2023 Debat Skrevet af: Redaktion

Byrådsmedlem Vivi Brit Nielsen, Vesntre, skriver: 

Forvaltningen Børn, Uddannelse og Sundhed er kommet med et forslag om at bruge 125.000 kroner på at holde en alkoholfri fest for 9. klasserne på skolernes sidste skoledag til sommer. Grundlæggende er det et fint forslag og vi er enige i, at det er et problem, at så mange unge drikker og at de drikker så meget, som det ofte er tilfældet i fejringen af skolernes sidste skoledag.

Vi er også enige i, at der skal gøres noget for at sætte fokus på forebyggelse af de unges alkoholforbrug.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men vi er ikke et sted, hvor vi synes, der skal bruges 125.000 kroner af skatteborgernes penge på én fest. Det kan jeg og Venstre ikke stå inde for i en tid, hvor det i de seneste to år har været nødvendigt at lave så mange besparelser i kommunen for at få enderne til at nå sammen.

Flere skal på banen

Vi er i stedet kommet med et forslag om, at vi organiserer et fremadrettet samarbejde mellem blandt andet restauratører, skolerne, ungdomsuddannelserne, misbrugcentret, politiet, natteravne og andre relevante aktører og frivillige, så der bliver skabt flere alkoholfrie tilbud til de unge i vores kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her er det vigtigt, at vi samarbejder bredt, for de unge har store kontaktflader og bliver påvirket fra flere sider. Her skal og må vi tænke langsigtet.

Vi skal ikke kun skabe gode rammer for den festlige fejring af sidste skoledag, men i stedet skabe flere gode og blivende alkoholfrie alternativer, som forhåbentligt på sigt kan hjælpe med at ændre alkoholkulturen hos de unge.

Når vi i Venstre ønsker at tænke alle med ind i det, så vi får snakket med blandt andre forældrene, ungdomsskolen, misbrugcentret, frivillige foreninger, fritidsklubber og andre, der kan byde ind med viden og overvejelser om, hvad der kan hjælpe i denne sammenhæng. Det allervigtigste er dog, at vi får de unge med i processen, så vi ikke trækker noget ned over hovedet på dem. Vi skal have dem med, når vi indfører nye initiativer. Hvis vi ikke har de unge med, vil det så virke?

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg bliver også ærgerlig, når jeg hører andre påstå, at vi med vores forslag skubber de unge ud i bylivet. De, der kender mig som person, ved, at jeg aldrig kunne finde på at skubbe nogen ud i noget uden at have mennesket med.

I Venstre har vi den holdning, at der ikke skal bruges 125.000 kroner på én fest. Det er vi uenige om med andre partier om og sådan er det i politik – vi har forskellige holdninger.

Men politik ville nok være et rarere sted at være, hvis der ikke igen og igen blev fremsat gætterier og udlægninger om, hvad vi andre mener. Det ville klæde visse personer at blive på deres egen banehalvdel. Det vil jeg sætte stor pris på.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi skal skabe alternativer til alkoholen for de unge. Men for os er det vigtigt, at vi investerer i en langsigtet indsats forhold til de unges alkoholforbrug, så vi kan sikre et større fokus på udfordringen. Her må vi løbende følge op på, om de indsatser, som vi sætter i gang, de virker, eller om der er behov for, at vi gør noget andet.

14. maj 2024 Politik, Sundeved

Borgere i Avnbøløsten fik ikke medhold i deres klage

14. maj 2024 Politik

Borgere i Avnbøløsten og omegn har klaget til Planklagenævnet, fordi Byrådet har godkendt kommuneplanen, som blandt meget andet betyder, at et område i Avnbøløsten er lagt ud som perspektivområde for en vindmøllepark. Klageren mente ikke, at Byrådet havde taget højde for den store mængde indsigelser, der var kommet. Nu har Planklagenævnet behandlet sagen og skriver, […]

Læs mere...