Regnmængder skaber problemer – spildevand kan være sundhedsskadeligt

Arkivfoto

Arkivfoto

3. januar 2024 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Sønderborg Kommune har oplevet store regnmængder i dag og de seneste dage, som har ført til oversvømmelser i visse områder, da undergrunden, som i resten af landet, er mættet. Kommunen overvåger situationen nøje for at tage de nødvendige foranstaltninger for at håndtere situationen, hvis der opstår akutte problemer.

”Heldigvis er vi ikke så udfordret som i andre kommuner. Indtil videre har vi kun meldinger om to større områder, hvor der er problemer med vand. Ved Spar Es på Broagerland står der meget vand i området, som er såkaldt bagvand. Det kommer fra bækken, som er fyldt og gør, at vandet ikke kan komme væk. Det samme er tilfældet ved Skovmose, hvor kloakkerne virker, som de skal, men vandmængden er så stor, at de ikke kan komme af med det hele. Og så bør man være opmærksom på akvaplaning på vejene, som vi blandt andet har set på Mommarkvej mellem Majbøl og Tandslet, og som også kan forekomme andre steder. Vi vil derfor fortsat være opmærksomme på de udfordringer, som de store regnmængder kan medføre i de kommende dage”, siger beredskabschef Allan Dalager.

Artiklen fortsætter under annoncen

Beredskabschefen gør opmærksom på, at vandet ved Skovmose kan være spildevand, der kan indeholde bakterier og være sundhedsskadeligt.

”Vi opfordrer alle borgere til at tage de nødvendige forholdsregler for at holde evt. vand ude og afklare med deres forsikringsselskaber eller lignende, hvordan de skal forholde sig, hvis uheldet er ude med fx vand i kælderen. Sønderborg Kommune har ikke ansvaret for at pumpe ved private, da det ikke er en kommunal opgave, og vores fokus vil derfor primært være på infrastruktur, egne bygninger og matrikler, og vi vil kun rykke ud, hvis der er mennesker i fare”, siger Allan Dalager i en pressemeddelelse.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...