Cristian Oprea fik et ja fra de tre X Factor-dommere

Cristian Oprea. Foto: TV2

Cristian Oprea. Foto: TV2

5. januar 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

I denne sæsons første X Factor-udsendelse stillede Cristian Oprea fra Sønderborg op til audition og han fik et ja fra hver af de tre dommere.

“Ligesom det er for mange andre unge, så er det også en drøm for mig at blive sanger og her er X Factor jo et fint sted at prøve sig af”, siger Cristian Oprea til SønderborgNYT.

Han er ikke den første fra Sønderborg, som prøver lykken i tv-programmet.

“Sidst var det jo Theodor, som kom virkeligt langt og netop dét gjorde, jeg sendte min ansøgning til X Factor”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Cristian Oprea er ikke den eneste i familien, som har musik i blodet. Begge hans forældre spiller i Sønderjyllands Symfoniorkester.

“Både min far og mor bakker mig op og så ser vi, hvor langt jeg når”.

You Tube kan du høre Cristian Oprea synge foran dommerne.

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...