Symfoniorkestret går på scenen med Postkort fra Wien

Fløjtenist Jorunn Solløs. Foto: Ole Kæhler
Fløjtenist Jorunn Solløs. Foto: Ole Kæhler
24. januar 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderjyllands Symfoniorkester med chefdirigent Johannes Wildner og med den talentfulde violinist Fedor Rudin som solist, byder onsdag den 8. februar klokken 19:30 publikum velkommen til en koncertoplevelse af de helt særlige. Koncerten, der bærer titlen Postkort fra Wien, tager os med på en musikalsk rejse gennem Wiens gyldne æra i slutningen af 1700-tallet.

Slutningen af 1700-tallet var præget af betydningsfulde samfundsomvæltninger, hvor den franske revolution satte gang i en bølge af forandringer. Aristokratiets lukkede kredse, der tidligere dominerede koncertscenerne, blev udfordret af et voksende borgerskab, som ivrigt gik til koncerter. Det skabte en ny dynamik, hvor komponister som Schubert, Mozart og Beethoven blev nødt til at tilpasse sig den skiftende virkelighed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den periode åbnede dørene for et større og mere varieret publikum, samtidig med at det introducerede begreber som ’offentlig mening’, der blev udtrykt gennem tidens tidsskrifter og aviser. Livet som komponist og musiker ændrede sig radikalt, og kunstnerne stod over for udfordringen med at holde fast i populariteten i en omskiftelig tid.

De største af de største

Sønderjyllands Symfoniorkester præsenterer en imponerende koncert med et program, der indfanger essensen af den tid, hvor Schubert, Mozart og Beethoven skabte deres mesterværker. Koncerten åbner med Schuberts festlige Ouverture D.590 i D-dur, der straks drager lytteren ind i den romantiske og storslåede atmosfære.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derefter træder violinisten Fedor Rudin på scenen som solist, når orkestret udfører Mozarts Violinkoncert nr. 5.

Aftenen kulminerer med Beethovens mageløse Symfoni nr. 5 – også kendt som skæbnesymfonien, der er en kraftfuld og følelsesmættet komposition, som perfekt afrunder koncerten og efterlader publikum fortryllet af musikkens storhed.

Læs mere og køb en billet på Symfoniorkestrets hjemmeside.

16. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

EU-kroner skal gøre lokale lastbiler og produktionsvirksomheder grønne

16. maj 2024 Erhverv

Lastbilkørsel og virksomhedernes energiforbrug står for en fjerdedel af den CO2-reduktion, som Sønderborgområdet skal have skåretn væk for at blive CO2-neutral i 2029. Den opgave har netop fået en håndsrækning fra EU, der har bevilliget 4,5 millioner kroner til projektet ZERO Industry, som Sønderborg Varme, Better Energy, ProjectZero og Sønderborg Kommune de kommende to år […]

Læs mere...