16 nye studerende er kommet ind på maskinmesteruddannelsen

25. januar 2024 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

I sommeren ’22 startede det første hold studerende på Fredericia Maskinmesterskoles 1. semester i Sønderborg, også kaldet værkstedsforløbet. Den gang var det kun studerende, der kom med en gymnasial uddannelse, der kunne søge ind, fordi værkstedsforløbet giver studenterne grundlæggende forståelse for en række tekniske og praktiske discipliner, inden de begynder på den teoretiske del af uddannelsen.

Men nu starter 4. semester, også kaldet den teoretiske del af maskinmesteruddannelsen i Sønderborg, og de studerende fra værkstedsforløbet blandes med studerende, der kommer med en erhvervsuddannelse eller EUX. I alt begynder nye 16 studerende, som vil være det første hold på den teoretiske del af maskinmesteruddannelsen i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er et godt optag for Fredericia Maskinmesterskole, fordi man kan se et stort behov for maskinmestre i lokalområdet. Sammen med de igangværende studerende, der startede i sommers og nu går på 2. semester, løber antallet af studerende i Sønderborg nu op på 26.

”Det er glædeligt med så godt et hold i Sønderborg. Det siger noget om opbakningen af uddannelsen, at så mange har valg at søge ind”, fortæller rektor Jens Færgemand i en pressemeddelelse og fortsætter:

”Vi får løbende tilsendt jobopslag og får henvendelser fra virksomheder i og omkring Sønderborg, der mangler maskinmestre. Det vil helt sikkert blive lettere for dem at kunne rekruttere lokalt, så snart vi kan levere færdiguddannede maskinmestre”.

Artiklen fortsætter under annoncen

De studerende bliver huset i midlertidige lokaler på EUC Syd i Sønderborg, indtil maskinmesterskolens egne lokaler bliver færdige i slutningen af 2024. Fredericia Maskinmesterskole har nemlig underskrevet kontrakt med EUC Syd om at leje den gamle varmecentral i midten af EUC Syd i Sønderborg. Når lokalerne står klar, vil der være plads til over 100 maskinmesterstuderende i Sønderborg, som får adgang til moderniserede undervisningslokaler og moderne laboratorier.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...