Werther – de knuste hjerters opera

Pressefoto

Pressefoto

30. januar 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Den Jyske Opera og Sønderjyllands Symfoniorkester indtager scenen i Alsion fredag den 1. marts med Werther med Sønderborg Teaterforening som arrangør. Operaen er bygget over Goethes kultroman, Den unge Werthers lidelse fra 1774.

Det siges, at romanen var årsag til adskillige selvmord, hvor unge mænd identificerede sig med hovedpersonen og dennes lidelser. Under alle omstændigheder er det en historie fyldt med kærlighed, jalousi, længsler og store passioner. Den kendte franske komponist Jules Massenet har omformet denne enormt populære roman og skabt en af de mest lidenskabelige operaer, skriver teaterforeningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Romanen – og operaen – handler om Charlotte, der på sin mors dødsleje afgiver et løfte om at gifte sig med den bedsteborgerlige Albert, til trods for at hun ikke er forelsket i ham. Hun affinder sig med sin skæbne, lige indtil hun møder den passionerede Werther, der vækker hendes følelser. Werther sender inderlige kærlighedsbreve til Charlotte, som bliver klar over, at hun har giftet sig med den forkerte.

Ikke desto mindre beslutter hun sig for at holde fast i sit ægteskabsløfte og sender Werther bort. I desperation er døden nu den eneste udvej for ham. Charlotte forsøger at forhindre det, men kommer for sent – og han dør i hendes arme.  Samtidig med denne ulykkelige handling oplever Charlottes unge søster Sophie sit livs første forelskelse – og afvisning.

Artiklen fortsætter under annoncen

De store følelser udgør ifølge instruktør og operachef Philipp Kochheim den perfekte operahandling, der i samklang med Massenets elegante musik gør Werther til hans absolutte yndlingsopera.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...