Fodboldklubben BNS får 31.485,84 kroner fra OK

Pressefoto

Pressefoto

31. januar 2024 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Gennem sponsoraftalen med OK og Dagli’Brugsen i Vester Sottrup modtager Fodboldklubben BNS et stort beløb til foreningens kasse. Sponsorchecken lyder på hele 31.485,84 kroner.

”Vi er megaglade for aftalen, som luner godt i klubkassen og gør, at vi ikke skal sætte kontingentet op. Pengene går til bolde og materialer. Desuden går vi meget op i at uddanne vores trænere. Det koster også nogle penge. Endelig uddanner vi nogle af vores 14-15-årige spillere til kampledere i børnekampe i U6 til U12-rækkerne”, fortæller Boe Lundby Madsen, der er formand for BNS i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dobbelt støtte med OK-app

OK’s kunder har sparet pengene op til foreningen ved at tanke på deres OK-kort. Vælger kunderne at knytte OK-kortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes på kortet.

Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få fem øre for hver liter, en bilist tanker hos OK. Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK.

Støtten fra OK bliver endda endnu højere, hvis en bilist vælger at støtte en klub eller forening via OK’s app. Frem til 31. maj dobler OK støtten op til 10 øre per liter, hvis en bilist betaler med OK-appen.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...