Debat: Skilteskoven tages ned – men vindmøllemodstanderne sover med støvlerne på

31. januar 2024 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Desværre lykkedes det ikke at forpurre byrådsflertallets vedtagelse af 14 såkaldte perspektivområder til VE-anlæg i den reviderede kommuneplan 2023-2035. Det begræder vi som nærborgere til det vindmølletruede område i Avnbøløsten.

På vegne af nærborgerne til det fortsat vindmølletruede område ved Avnbøløsten skriver Kirsten Roost:

Vi har svært ved at se perspektiverne i, at vores nærområde nu er ’forhåndsgodkendt’ til opstilling af indtil fire vindmøller og tillige et solcelleanlæg. For os er perspektivet desværre, at vi, i yderligere 12 år, skal være evigt på vagt for, om en energioperatør, som f.eks. Wind Estate skulle gøre alvor af at søge Sønderborg Kommune om lov til stille etVE-anlæg op i perspektivområdet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vores perspektiv er derfor, at skulle sove med støvlerne på og være klar til en ny og synlig folkelig modstand, hvis og når det værste for os skulle ske.

Det nuværende byrådsflertal har ikke villet respektere ’folkets selvbestemmelsesret’ i form af den massive modstand, der er demonstreret i området omkring Avnbøløsten, men negligerer alle protester, og ser stort på al den forblommede politikersnak om at ’projekter skal have opbakning i nærområdet’.

Vores stærkt synlige, lokale skilteskov i lokalområdet med ”Nej tak til vindmøller ved Avnbøløsten” tages nu ned i foreløbigt vinterhi og vil blive renoveret, så de er klar til en eventuel næste ’holmgang’ med politikerne.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...