Hvad er dit yndlingsord? – Konkurrencen er skudt i gang

Kaffeteltet på havnen. Foto: Camilla Uldal

Kaffeteltet på havnen. Foto: Camilla Uldal

4. februar 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag dannede MultiKulturhuset kulissen til startskuddet for den spændende konkurrence, Hvad er dit yndlingsord, som er arrangeret af Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig. Begivenhed blev indledt med en varm velkomst fra Christel Leiendecker, formand for Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab. Den kølige vestenvind fra Alssund kunne ikke slå de fremmødte ud, der varmede sig på kaffe og lækre fastelavnsboller, imens kiggede solen frem og Leiendecker opfordrede alle til at deltage i konkurrencen og dele deres unikke yndlingsord.

Artiklen fortsætter under annoncen

I en region hvor sprog og tale mødes på tværs af generationer, regioner og nationer, understregede Leiendecker betydningen af ord. I sin tale forsøgte hun at finde frem til sit eget yndlingsord, men som mange af os kan relatere til, er dette ikke et ligetil valg, skriver biblioteket.

“Der er så mange ord, der betyder noget helt specielt for hver af os,” sagde Christel Leindecker.

Efter den indledende tale kunne publikum nyde den stemningsfulde musikalske underholdning fra Keike Faltings’ sangduo’”Dü an Ik’, der sang på alle fem grænselandssprog. Stemningen var høj, fastelavnsbollerne blev nydt, og kaffekrusene blev tømt under hyggelig snak, mens eftermiddagssolen skinnede på havnefronten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dagens arrangement markerede startskuddet til konkurrencen, hvor grænselandets borgere opfordres til at indsende deres yndlingsord på dansk, tysk, sønderjysk, frisisk eller plattysk. Vinderne får æren af at se deres yndlingsord stå opstillet i det dansk-tyske grænseland fra juni til september 2024, og der venter spændende præmier som eksempelvis partoutbilletter til Rock i Mølleparken, Flensburger Hofkultur eller Tønder Festival.

Se billeder hvor konkurrencen om dit yndlingsord bliver skudt i gang.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...