Anders Stubkjær, Radikale Venstre, Sønderborg, skriver:
Efter endnu en udrensning på den kommunale ledelsesgang ser det ud til at kommunen nu for alvor vil sætte fokus på en proces, der skal handle om udviklingen af ’Fremtidens Skole’ i Sønderborg Kommune. Det er positivt, at Byrådet ønsker at fokusere på uddannelse, men snittet i projektet ligger skævt.
Adskillige danske kommuner har i den senere tid også kastet sig ud i et forløb om fremtidens skole. Odense Kommune har f.eks. fået et forskerhold til at lave en rapport med konkrete anbefalinger til den videre udvikling af kommunens skoler: ’Taskforce på skoleområdet – 2023. Samlede anbefalinger’. Intet i tilgængelige dokumenter tyder på, at Sønderborg Kommunes forvaltning har lavet en struktureret gennemgang af lignende skoleinitiativer på landsplan for at trække på erfaringer, der kunne være relevante for Sønderborg Kommune før fremtids-slaget sættes i gang. Det undrer mig.
Målet for Sønderborg-forløbet er, ifølge dokumenter, bl.a. at ’højne kvaliteten’, ’løfte det samlede faglige niveau’, ’sikre god trivsel’ mm. Det er diffuse plusord, som det er umuligt at være uenig i. De er også renset for originalitet og særkende. Jeg mener, at man bør lægge snittet anderledes: Før man starter en større dialogproces, så burde Byrådet, i stil med Odense Kommune, kvalificere debatten med et målrettet indspark til debatten om en lokalpolitisk vision fra nationale, om muligt internationale, kapaciteter indenfor området.
Det er fint, at Byrådet ønsker at styrke kvaliteten af kommunens uddannelsesinstitutioner yderligere. Man står bare lidt med oplevelsen af, at den dybe tallerken nu skal genopfindes en ekstra gang. Tilgængelige dokumenter i sagen giver et indtryk af, at det er en meget stor øvelse, der nu bliver skudt i gang. Det kommer til at kræve arbejdstid fra mange aktører. Det ultimative formål er at lave en omgang rådgivning af et politisk udvalg. Kunne et resultat blive for stort og abstrakt til, at det for alvor kan bruges effektivt?
Tvivlen nager også om det blot er endnu en bureaukratisk embedsmandsøvelse, der ikke tager livtag med de grundlæggende udfordringer som faldende børnetal, og ikke mindst et sivende elevtal til en stadigt voksende privatskole sektor udgør. Jeg er ikke overbevist om, at hverken borgere eller børn får smæk for skilling i denne omgang.
