Cristian Oprea sang sig videre til X Factors liveshows

Cristian Oprea og Thomas Blachman. Foto: Lasse Lagoni TV2
Cristian Oprea og Thomas Blachman. Foto: Lasse Lagoni TV2
9. februar 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag aften sang Cristian Oprea fra Sønderborg sig videre i dette års udgave af X Factor og det gjorde han med sin egen fortolkning af Andreas Odbergs ‘I morgen er der også en dag’.

“Det er en sang med masser af instrumenter og rytmer og jeg gjorde den mere rolig, så den blev anderledes end man tidligere har hørt”, siger Cristian Oprea til SønderborgNYT.

Aftenens udsendelse var Bootcampen og Cristian Oprea skulle ind synge foran Thomas Blachman.

“Der var ikke tidspres, som ved Six Chair Challenge, så jeg var meget mere rolig”, siger han og tilføjer, at nervøsiteten meldte sig, da han lidt senere skulle til samtale med Thomas Blachman.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Først fik jeg lidt ros og så kom der ellers en masse kritik over sangvalget og tonearten, men til sidst gav han det et tvist og sagde, jeg skulle med til liveshow”.

Cristian Oprea havde som mål at nå frem til liveshowene og nu kan han bare glæde sig over, at han skal på scenen og synge foran publikum.

“Jeg vil bare koncentrere mig om at lave nogle fede ting på scenen”, siger han.

“Og så ser vi, hvor langt det rækker”.

14. maj 2024 Politik, Sundeved

Borgere i Avnbøløsten fik ikke medhold i deres klage

14. maj 2024 Politik

Borgere i Avnbøløsten og omegn har klaget til Planklagenævnet, fordi Byrådet har godkendt kommuneplanen, som blandt meget andet betyder, at et område i Avnbøløsten er lagt ud som perspektivområde for en vindmøllepark. Klageren mente ikke, at Byrådet havde taget højde for den store mængde indsigelser, der var kommet. Nu har Planklagenævnet behandlet sagen og skriver, […]

Læs mere...