Boligpriserne i Sønderborg-området ligger stabilt

Boligpriserne i Sønderborgområdet ligger stabilt. Foto: Ole Kæhler
Boligpriserne i Sønderborgområdet ligger stabilt. Foto: Ole Kæhler
15. februar 2024 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

På landsplan er salgsprisen på ejerlejligheder faldet med 4,4 procent i januar sammenlignet med december sidste år – og spørger man Henning Brock fra home i Broager, så er der en god forklaring på det.

“Sidst på året var der en del i de større byer, som havde travlt med at købe og det skyldtes de nye ejendomsskatter. Det gav en øget efterspørgsel og nu ligger priserne, hvor de var i eksempelvis september”, siger Henning Brock til SønderborgNYT.

I Sønderborg-området ligger priserne på boliger stabilt.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er ikke de store udsving i priserne, som vi ser det i hovedstaden eller Aarhus. Ser man bort fra enkelte boliger i udkanten af kommunen, så går det også fint med at sælge boliger. Der er en pæn efterspørgsel”.

Tallene på Boligsiden viser, at i Københavns Kommune er salgsprisen for ejerlejligheder faldet med 5,1 procent, og hvis man sæsonkorrigerer ud fra de seneste 10 år, er prisen faldet med 5,7 procent.

I Aarhus Kommune er salgsprisen faldet med 3,6 procent, og hvis man sæsonkorrigerer her, er prisen faldet med 2,4 procent.

19. maj 2024 Frivillige, Sønderborg

Søndag blev der delt gratis madvarer ud

19. maj 2024 Frivillige

Søndag blev der delt gratis madvarer ud til mennesker, som har svært ved at få økonomien til at hænge sammen og det var lokale frivillige fra Stop Spild Lokalt, der havde sat scenen i Frivillighedens Hus. “Sent lørdag aften var vi rundt og hente madvarer, som ellers ville falde for sidste dato, i varehusene. Derefter […]

Læs mere...