50 børn hjalp hinanden med at slå tønder i stykker

50 børn til fastelavn. Bachs Foto

50 børn til fastelavn. Bachs Foto

18. februar 2024 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag eftermiddag blev der slået katten af tønden på brandstationen i Broager og der var tilmeldt 50 børn – og de blev delt ind i tre grupper, så alle havde en chance for både at slå til tønden og til at vinde.

Overraskende nok var det de mindste børn, der var hurtigst til at slå tønden ned – og der var en gruppe, som bruge rigtig meget tid, inden det lykkes.

Da tønderne var nede, ventede der kaffe, kage, fastelavnsboller, saft og sodavand i et tilstødende lokale – og det var også der vinderne blev kroner og de bedst udklædte blev hyldet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Med alle de Supermænd, der er her, så er jeg sikker på, der bliver passet rigtigt godt på de små prinsesser”, sagde byrådsmedlem Kirsten Bachmann, som var inviteret til at finde de bedst udklædte.

Fastelavn er ren hygge

Fastelavn er en årlig begivenhed hos Broager Frivillige Brandværn og mest af alt handler det om at give børnene en god oplevelse – og de frivillige tropper gerne op for at hjælpe.

“Her på stationen er vi 25 aktive brandmænd, hvoraf de syv er holdledere og så er der tilknyttet syv gæstebrandmænd. Vi har også 25 æresbrandmænd, som har været aktive i mindst 25 år”, siger tidligere brandkaptajn Per Vestergaard til SønderborgNYT. Det er godt et par uger siden han gav stafetten videre til Nicklas Petersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Som brandkaptajn skal jeg holde styr på det administrative i Broager Frivillige Brandværn og det er sådan set det samme som at være formand i en frivillige forening”, siger Nicklas Petersen til SønderborgNYT.

Med 25 aktive brandmænd i folden, så skulle man tro, at alting er optimalt hos Broagers brandværn.

“Der er ikke mange frivillige brandmænd, som har deres arbejdsplads i Broager og det gør, at vi ind imellem risikerer, at vi ikke kan stille hold i dagtimerne, så vi er altid på udkig efter flere, der vil være med. Hvis der er nogle, som overvejer det, så skal de bare kontakte os og så skal vi nok fortælle, hvordan de også bliver frivillige brandmænd”, siger den nye brandkaptajn. Kommende frivillige brandmænd kan enten ringe på telefon 60 74 67 57 eller sende en mail til [email protected]

Artiklen fortsætter under annoncen

Her er der billeder fra tøndeslagningen på brandstationen.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...