Strikdesigner Bente Geil fra Gråsten trak fuldt hus

Garn uden Grænser trak igen mange strikkeglade. Foto: Ole Kæhler

Garn uden Grænser trak igen mange strikkeglade. Foto: Ole Kæhler

21. februar 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag aften var strikdesigner Bente Geil gæst ved Garn uden Grænsers første arrangement i år – og designeren er for kort tid siden flyttet til Gråsten, fordi hendes mand blev provst i Sønderborg Provsti.

“Jeg er vokset på ved Avnbøl og Ullerup og gik i skole på Bakkensbro Skole og senere gik jeg her på Statsskolen”, sagde Bente Geil til alle de strikkeglade kvinder i Statsskolens fyldte festsal.

Efter gymnasiet flyttede Bente Geil til Aarhus, hvor hun mødte sin mand og de to har boet flere steder i landet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg er uddannet på Håndarbejdsseminariet i Hals, som var stedet, hvor man fik den bedste uddannelse – og på et tidspunkt i internettets barndom ville jeg havde en kassekredit i banken og starte en online-butik. Min bankmand sagde, han ikke troede på internettet blev til noget, så vi skiftede bank og min tidligere bank gik siden nedenom og hjem”, sagde Bente Geil og fortalte så lystigt om alle sine strikmodeller og forklarede en del måder at strikke på.

Her kan du se billeder af de strikke glade kvinder, som sagtens kunne forstå alle ordene om at runde af, tage ind, snoning, ret, vrang og så videre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Garn uden grænser

I starten af det nye år skulle medlemmerne melde sig ind i Garn uden Grænser igen – og også betale kontingent for 2024.

“Og vi er allerede tæt på at være oppe på samme antal medlemmer, som vi var efter Strikkefestivalen i 2023”, sagde formand Aase Henriksen og opfordrede medlemmerne til at melde sig til en strikkeopgave, der skal laves lige op til festivalen.

“Vi skal have klædt nogle af byens skulpturer flot på til strikkefestivalen”.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...