Hos Als Pølser har den nye ejer ikke ændret noget som helst

Ejerskiftet ændrede intet hos Als Pølser. Pressefoto

Ejerskiftet ændrede intet hos Als Pølser. Pressefoto

21. februar 2024 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I efteråret 2021 blev Als Pølser i Hørup, som startede i 1935, solgt til Johnny Hejsel fra Vojens og han fortæller til SønderborgNYT, at alt omkring Als Pølser er, som det var, inden han købte virksomheden.

“Der er ikke lavet om på noget og det skyldes, at jeg overtog en forretning, som Lillian og Peter Petersen havde drevet virkeligt godt”, siger Johnny Hejsel til SønderborgNYT.

“Selvfølgelig beholdt jeg personalet i Als Pølser og Peter Petersen er i dag ansat, så alting er, som folk kender det. Lillian hjælper også ind i mellem”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Johnny Hejsel fortæller, at det eneste han gerne vil ændre på, det er at sælge endnu flere Als Pølser.

Als Pølser har et omfattende udvalg af pølser og charcuteri i højeste kvalitet, spegepølser og salamier, leverpølser, specialpølser som den ægte sønderjyske tee-pølse, leverpostej og en række andre specialprodukter.

Alt er fremstillet efter originale opskrifter, som er gået i arv i familien – og nu også til Johnny Hejsel.

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...