Fællesspisning i Gråsten krydres med små fortællinger

BHJ-Salen: Arkivfoto
BHJ-Salen: Arkivfoto
26. februar 2024 Gråsten Skrevet af: Ole Kæhler

Til KGGOs fællesspisning den 7. marts serveres der mørbradgryde, og du kan være sikker på, at den er lavet med friske råvarer og serveres med et smil, siger KGGO-formand Svend Schütt og fortæller videre, at fællesspisning er en god måde at møde nye mennesker og lære sine naboer bedre at kende.

Mulighed for at stifte nye bekendtskaber: I den hyggelige atmosfære er det nemt at komme i snak med de andre gæster.

Fællesspisningen i BHJ-Salen den 7. marts begynder klokken 17 og man kan sikre sig en billet i Ahlmannsparkens Cafeteria i åbningstiden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når KGGO inviterer til fællesspisning, så handler det ikke bare om at spise og så eller slentre hjem igen. Der er altid en gæst, som vil spille, synge eller fortælle – og den 7. marts er det Erik Petersen og hans univers af små fortællinger, der tegner et uhøjtideligt billede af hans tid. Fortællingerne er inspireret af egne oplevelser, erindringer og historier, der jeg bruges som ’bagtæppe og kulisser’

Erik Petersens univers berører en bred vifte af temaer, lige fra kærlighed og venskab til familie og arbejde. Fortællingerne handler om de små og store udfordringer, vi alle står over for i livet, og de viser, hvordan vi kan finde humor og glæde i selv de mest vanskelige situationer.  Det handler om at fange de små øjeblikke, der ofte går ubemærket hen, og vise dem i et nyt lys.

15. maj 2024 112, Sønderborg

Stor udrykning til havnen i Sønderborg

15. maj 2024 112

Onsdag eftermiddag kørte politiet med udrykning gennem Sønder Havnegade og hen til kajen ud for Havbogade. Der var også kaldt ambulance, lægebil og Beredskab Sønderborgs reddere var også kommet. “Vi havde fået en melding om en drukneulykke, men da vi kom frem, kunne vi se en person, der svømmede mod den anden side af Alssund. […]

Læs mere...