Naturfredningsforeningen holder en databaseaften – intro til arter.dk

Pressefoto: DN Sønderborg
Pressefoto: DN Sønderborg
27. februar 2024 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag den 5. marts kl. 19-21 har du mulighed for at lære mere om Arter.dk, når DN Sønderborg holder temaaften om databaser og sætter fokus på indberetning af vilde arter i den danske natur.

Databasen Arter.dk er tilgængelig for alle med computer eller smartphone og kan bl.a. bruges til at indberette arter. Arter.dk er for alle; hvad enten man nørder i en bestemt artsgruppe eller blot vil registrere de arter, man møder på en gåtur i skoven. Databasen giver dermed alle mulighed for at bidrage med mere viden om vores natur samt holde styr på, hvad man selv har set af arter i den danske natur.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi vil gennemgå databasens funktioner, bl.a. hvordan fund registreres, muligheder for hjælp til artsbestemmelse og muligheder for at søge data, skriver DN Sønderborg.

Hvis der er interesse, tager vi også et kort kig på et par af de andre databaser; INaturalist og DOFbasen.

Medbring gerne bærbar pc eller smartphone.

Vil man forsøge sig med indberetning af et eller flere fund, vil det være en fordel på forhånd at have fotograferet en eller flere vilde arter fra en nærliggende grøftekant, skov eller eng med mobiltelefonen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tilmelding til Martin R Jessen via mail: [email protected]

Arrangementet er gratis.

Mødested: Sønderborg Kaserne, lokale 345.

Tag elevatoren til 3. sal eller evt. trappeopgangen til højre for elevatoren.

10. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

Børn legede lystigt på Rønhaveplads og i Apotekerhaven

10. maj 2024 Erhverv

Fredag fra middagstid morede børn sig lystigt i Apotekerhaven og på Rønhaveplads, hvor Vores Sønderborg havde sørget for, at der var legedag. I den anledning var Kastanie Allé spærret for trafik på stykket fra Borgen til Jernbanegade. I Apotekerhaven var der blandt andet rutschebane, elastikhop, skydning og fiskedam – og det trak børnefamilierne til. På […]

Læs mere...