Eske Willerslev fortæller om jagten på verdens ældste DNA

Eske Willerslev. Pressefoto

Eske Willerslev. Pressefoto

11. marts 2024 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Sidst på året kan du opleve Eske Willerslev, der i 20 år leveret banebrydende forskningsresultater, som er nået verden rundt. I år har hans utrættelige jagt på DNA fra fortiden igen vakt international opsigt, da han ryddede forsiden på det store videnskabelige tidsskrift Nature.

Det er i Alsion, at du den 5. november klokken 19 komme med bag om hans fascinerende forskning og på en tidsrejse to millioner år tilbage i tiden, krydret med masser af historier og underholdende anekdoter, skriver arrangørerne. Alt det får du i Eske Willerslevs helt nye foredrag om jagten på verdens ældste DNA.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fortidens hemmeligheder

Du vil høre om mysterier som istidsdyrenes uddøen – om planter, der kunne vokse i mørke – indvandringen til Amerika – og om, hvordan Eske Willerslev håber at være med til at løse nogle af de problemer, vi pga. klimaforandringer, snart står over for. Hvad kan DNA fra den fjerne fortid fortælle os om vores egen nutid? Og hvad kan den hjælpe os med i fremtiden?

Eske Willerslevs CV er langt og imponerende. Han er først og fremmest verdensberømt DNA-forsker, professor og Director for Københavns Universitets Centre of Excellence GeoGenetics. Derudover er Eske medlem af Eventyrernes Klub og har ledet en række ekspeditioner til bl.a. Sibirien og Grønland. Han er vinder af en lang række priser for sin bemærkelsesværdige evne til at formidle forskning og sætte videnskaben på den offentlige dagsorden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Billetterne er sat til salg på Koncertsalen Alsions hjemmeside.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...